Roulet er i dag et topprofessionelt orkester, som lever af musikken 100 procent.
Orkesteret har igennem mange år rejst landet tyndt for at underholde et blandet publikum og har spillet med samme musikere gennem mange år, hvilket betyder at arrangøren altid kan være sikker på at få en god oplevelse med et sammentømret band.
Roulets repertoire spænder bredt, fra musik tilbage fra 60-erne frem til i dag.
Dertil har bandet 4 cd-albums bag sig (se cd-shoppen)
Roulet har flere tv-optrædener bag sig, bla. Musikbutikken og PoplicService.
Bandet startede i byen Ulbjerg, i 1984, hvor to brødre blev enige om at starte et band op. Bandet kom til at bestå af to brødre, en halv fætter og en fjerde mand. To år efter opstart var kalenderen så godt booket op, at enten skulle der drosles ned på musikken eller vinkes farvel til nogle ellers gode civile jobs. Efter flere møder blev der enighed om at skippe jobsene, så der kunne koncentreres 100 procent om musikken.
Det blev imidlertid noget af en prøvelse. De første år var pengene små, og det var svært at få betalt de faste udgifter.
Som årene gik og de fik flere og bedre jobs, gav det så godt at de f.eks. kunne købe deres eget anlæg samt en orkesterbus.
I dag er Roulet et af de absolut mest benyttede dansebands i Danmark.