Anne Glads foredrag er underholdende, tankevækkende og inspirerende. Hun leverer skarpe iagttagelser, men er heller ikke bange for at involvere sig selv.
Anne Glad har været knyttet til en stribe af Danmarks bedste reklamebureauer, blandt andet Sunrise, hvor hun gennem syv år var partner, indtil hun i 2012 blev ansat som strategisk direktør hos reklamebureauet, envision. Efter fire år med pendlerliv til Aarhus er hun nu startet som selvstændig forbrugerekspert og foredragsholder. Oprindeligt er Anne Glad uddannet cand. mag. i Nordisk og Film- & medievidenskab, men valgte en karriere som tekstforfatter i reklamebranchen fremfor den spirende karriere som litteraturforsker.
De mange år i reklamebranchen som tekstforfatter og strategisk planner, har givet Anne Glad et indgående kendskab til danskernes forbrugs- og livsstilsvaner – og dermed et skarpt blik for nye tendenser af forskellig art. Af samme årsag har hun siden 2009 kunnet opleves som livsstilsekspert på DR i programmet Kender du typen?, hvor kendte danskere afslører nye sider af sig selv. Erfaringerne bruger hun i sine foredrag om danskernes livsstil og forbrugsvaner. Anne Glad sidder i øvrigt i bestyrelsen for Fonden Aarhus 2017, Julemærkefonden og i UNICEFs præsidium.
De eftertænksomme og unikke foredrag er især populære hos virksomheder, foreninger, biblioteker og kommuner, der ønsker en ærlig og fagligt dokumenteret beretning om trends og tendenser i vores samfund.
Desuden kan Anne Glad bookes som konferencier og ordstyrer, hvor hun kyndigt binder dagens faglige indslag sammen, perspektiverer til tidens tendenser og udfører kvalitative interviews af de involverede parter.