Tommy Ahlers

Tommy Ahlers er en af dansk erhvervslivs mest profilerede og succesfulde serieiværksættere med flere virksomhedssucceser og store salg bag sig, og i dag fungerer han som en central Angel Investor i Danmark. Blandt danskerne er han særligt kendt som den ene af de fem investorer i DR1’s populære tv-program Løvens Hule.

I slutningen af 20’erne og med en Cand. jur. titel i bagagen sagde han sit sikre job i konsulentfirmaet McKinsey op for at udleve drømmen som iværksætter. Det er blevet til især to store succeser – først med videresalget af det mobile sociale netværk ZYB, som han var medstifter af i 2005, og som i 2008 blev solgt til Vodafone for cirka en kvart milliard, og få år efter var han central i opbygningen af Podio, der var et socialt medie for virksomheder, som han i 2012 solgte for 300 millioner kroner til Citrix.

Foruden de to succesrige opstart og videresalg har Tommy investeret i en lang række såvel danske som udenlandske virksomheder, herunder E-sportsholdet Astralis, Washa og Vivino og bestrider derudover op til flere betydningsfulde bestyrelsesposter. I 2017 blev han formand for regeringens Iværksætterpanel med formålet at fremme.

Send this to a friend