Søs Fenger

Søs Fenger – mere trioturne
– en aften i tæt samspil med sangerinden, musikken og publikum

Søs Fenger er for tiden aktuel med albummet ”Gnister” i duoen Fenger//Nordstrøm.
Solo har Søs gennem de seneste mange år haft stor succes med at turnere både med band og i mere intime rammer som trio. Når det gælder trio formatet fortsætter dette i 2016 også selvom der kun var afsat begrænsede perioder på det akustiske univers i 2015. At optræde i trio er en form Søs Fenger nyder og føler sig hjemme i. Der er samtidig stor efterspørgsel fra publikum på en hyggelig aften i nært selskab med den populære sangerinde hvor hun spiller sine hits og fortæller om bagrunden for disse. Der er også mange sjove små historier fra hendes mange oplevelser i livet og som sangerinde. Spilleperioden forlænges derfor ind i 2016.

Søs Fenger føler sig godt tilpas i det mere intime koncept. Hun nyder at fortælle om sangene og være i dialog med publikum undervejs. Aftenerne fungerer godt i landets kulturhuse, musikforeninger, kirker, teatersale og koncertsale og det er et koncept arrangørerne længe har efterspurgt. Publikum nyder en fortælleglad, afslappet og oplagt Søs Fenger over hele landet.

Søs Fenger siger om de koncerterne: ”..Jeg har spillet utroligt meget som kvartet inden vi besluttede at prøve et så intimt og spændende udtryk.
Vi er allerede meget trygge ved det skrøbelige udtryk og den luft og plads, der er til at udfolde sig og komme tæt på publikum. Triokoncerterne er som regel med kontrabas og diverse strengeinstrumenter. De musikere jeg bruger kender mine sange så godt, at de kan tilføre dem et ekstra lag og være med til at fortolke og improvisere. Vi oplever nærmest en elektrisk ladet stemning i salen, når vi optræder med dette format, man
mærker samspillet mellem os på scenen og kan samtidig glæde sig over sangenes spændvidde.”

Ingen tvivl om at Søs Fenger Trio fortsat bliver en af de helt store lytte-oplevelser på landevejen.

Send this to a friend